Om mig

Kontakt mig
Du kan fange mig på telefonnumer 29 29 60 01 eller sende mig en mail på bentagreve@mail.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Om min kunst
Jeg arbejder næsten udelukkende med den abstrakte kunst. Inspirationen til mine malerier udspringer fra mange kilder. Det kan eksempelvis være et stykke musik jeg hører, eller en passage jeg læser i en bog. Pludselig lægger jeg bogen fra mig, går ind i mit atelier og begynder at male. Nogle gange begynder processen med en figur i mine tanker, andre gange måske en ny farvekomposition jeg ikke før har benyttet. Særligt smukke steder jeg har besøgt i mit liv, dukker ofte op i mine tanker når jeg maler.

Det mest spændende ved maleprocessen er dens uendelige facetter Det er aldrig til at vide hvor det starter eller ender. Nogle gange forvandler det hvide lærred sig til det endelige resultat på ingen tid, som om penslernes strøg fører sig selv. Andre gange går det mindre problemfrit, og så må man ty til improvisationen.

En rigtig stor del af arbejdet som kunstner, består netop i at omdanne og tilpasse ens idéer, når de ikke arter sig på lærredet. Her er hvert maleri med til at udvikle mig. Selv den mest genstridige maleprocess bidrager til min modning som kunstner. Faktisk er det mange gange de malerier, der har været størst genstand for hovedbrud, som ender med at give flest nye værktøjer, til videreudviklingen af mine evner.

Det er derfor aldrig til at spå hvornår et maleri står færdigt, før det sidste penselstrøg. Der kan gå flere måneder hvor jeg ikke er tilfreds med et maleri. Så ryger det frem og tilbage fra staffeliet. Pludselig en dag ved jeg hvordan det skal færdiggøres. Ind i atelieret og påføre den seneste åbenbaring, og endelig hænger det færdige værk foran en.

Der er intet som at se ens fri fantasi blive til virkelighed på et lærred.